Usynlige ord

Af en årsag, som jeg ikke kender, gik jeg i går op på loftet og fandt mine gamle dagbøger, som har været gemt væk i 2 årtier (tænk, at man er så gammel, at man kan skrive det!).

I dag har jeg siddet i solen og læst i dem. Meget mærkeligt. Meget rørende. Meget tankevækkende. Så meget som jeg husker tydeligt, men også noget som jeg fuldstændig havde glemt.

Jeg bladrer i mine dagbøger. Kan ikke kende min egen skrift, men godt mange af tankerne. Der var engang én, som sagde til mig, at man stadig er den samme, som da man var barn. Jeg var dengang ikke helt villig til at bekende mig til dette synspunkt. Men jeg må revidere i mit syn. Kernen er den samme. Måske var man endda, på nogle punkter, endnu mere sig selv som barn, – man lader sig nogle gange forvirre af verdens larm.

Mange bogstaver nogle sirlige, nogle hastigt eller utålmodigt skrevet ned i bøger og hæfter – mange hæfter. Jeg tror, at alle mennesker rummer den samme mængde ord. Hos nogle flyder de frit og uhindret i mundtlig fremstilling, hos andre bliver de fleste inde i hovedet – usynlig for andre.

 

Så hvad har dette at gøre med meningit? Tja, på en eller anden måde hænger alting sammen, – uden at jeg altid selv forstår det.

Og i dag vil jeg lade nogle af de usynlige ord lande som bogstaver.

Gravatar

 

Efterlad en kommentar/tanke

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *