Igennem den sidste tid har jeg følt mig som et af de tog, jeg kørte med i Indien for 19 år siden: Er stoppet op midt på skinnerne. Uden forvarsel og uden indlysende grund og uden at kende tidsrummet for den uplanlagte pause. Igennem den sidste tid indvandt jeg ikke nyt land. Der skete ikke […]
I januar fik jeg, via nettet, kontakt til en ung kvinde i Århus, der ligeledes har været ramt af viral meningit. Med lidt forskydning og få afvigelser ligner vores forløb hinanden som et tvillingpar. Og selvom jeg ikke ønsker for nogen, at de skal opleve dette, så kan jeg ikke frasige mig lettelsen over ikke at […]
“Hvorfor er det vigtigt for dig at forsøge at få andre til at forstå?” – blev jeg forleden spurgt. Fordi jeg tror på værdien af at dele både det gode og det dårlige (som beskrevet her og her). Fordi min retfærdighedssans rører på sig: Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at livet skal være […]
En uge fremme i børnenes skoleferie. Det bringer både en god og en dårlig nyhed. Den dårlige er, at den forgangne uge har været hård. At være alene med vores tre drenge, er den allerstørste udfordring som følgevirkningerne af viral meningit har bragt mig. Og den, som det er sværest at se i øjnene; […]
Jeg vågnede op i morges med en mathed i kroppen, som havde jeg, dagen forinden, udfoldet mig fysisk krævende. Det havde jeg også. I går slap min tapperhed op for en stund, i går mistede jeg modet og ligevægten, i går smed jeg mig mentalt på gulvet og sparkede og slog hysterisk, som et […]
Jeg hedder Jeanette og skriver så ærligt som muligt om tanker, oplevelser og facts fra et liv med følgevirkninger efter meningitis, - samtidig med at jeg holder fokus på det gode.
Det skrevne ord har altid været en elsket ven, og heldigvis er følgevirkningerne ikke gået ud over min evne til eftertanke og og skrivning.
For tiden holder jeg pause i min blogskrivning, men du kan følge mig på Instagram, hvor jeg fortsat skriver lidt om følgevirkningerne, men mest om glæden.