En glad beretning

 

Dette er en glad beretning. Om Treo-rullen, der er gemt væk i skabet.

Nogle måneder efter at jeg blev ramt af meningitis, informerede en læge mig om, at man har fundet ud af, at Treo ofte har en god virkning på hovedpine efter meningit – pga. kombinationen af acetylsalicylsyre og koffein. Så jeg udskiftede Pamol, Panodil, Ibumetin m.m. med Treo – og var himmelhenrykt. For her var endelig et præparat, som virkede på min konstante hovedpine. Siden da har jeg så med kun få, korte pauser indtaget Treo, som regel flere gange dagligt. Jeppe har løbende påpeget og sat spørgsmålstegn ved det langvarige forbrug, men jeg kunne ikke se, hvordan jeg skulle kunne undvære eller hvad jeg skulle sætte i stedet, så jeg fortsatte. Forhørte mig hos forskellige læger, som alle sagde, at så længe min mave kunne tåle det, måtte jeg blive ved. Jeg var lettet over den melding – og fortsatte.

Selvom Treo er kendt for at være en krads besøgende i maven, har jeg aldrig mærket sådanne gener. Men virkningen aftog efterhånden. Til sidst kunne jeg ikke længere bedømme, hvorvidt Treo rent faktisk havde en effekt eller ej. Alligevel fortsatte jeg med at tage dem, for jeg havde hovedpine – ofte meget hovedpine, og Treo var det eneste, som havde virket ordentligt, og jeg havde ikke overskud til at undersøge det nærmere.

Men for ca. 2 uger siden fik jeg en fornemmelse af, at nu var det nok. Jeg stoppede fra den ene dag til den anden. Og læste, at: “Treo er ikke beregnet til langvarig behandling.” – Det vil sige højst 10 dage om måneden og højst 3 måneder i træk. – Jeg har taget det i næste halvandet år!

Samme dag som jeg stoppede med Treo, ændrede jeg min kost.

Helt tilbage i foråret vågnede jeg en morgen og sagde til Jeppe: “Der må simpelthen være en måde at spise på, som kan give mig mere energi”. Jeg fulgte op på en artikel (som jeg, længe før jeg blev syg, havde kopieret og gemt, – som om underbevidstheden var klar over, at jeg ville få brug for den senere), lånte bogen, som artiklen omhandlede og begyndte at skære ned på sukker, gluten, kaffe, komælk m.m. I forvejen levede jeg rimelig sundt, men det var mit ønske og håb om, selv at kunne skabe bedring eller speede bedringsprocessen op, som fik mig til at prøve dette – og det føltes godt.

Så jeg har levet sådan – halvdelen af dagen. Da jeg aldrig har haft køkken-tjansen herhjemme, – jeg ikke kan lave mad (som i seriøst ikke lave mad, som en ven engang sagde til mig), har det absolut ikke været kulinariske aftensmads-udfordringer, jeg har skullet bruge mit sparsomme krudt på. Og når man ikke selv laver mad, spiser man taknemligt, det der bliver serveret – uden særønsker.

Men efter at have læst mere om det og set en udsendelse i fjernsynet, var Jeppe pludselig helt med på den. Så vi valgte at afprøve det fuldt ud. Ergo: udelukkende frugt, grøntsager – mange grøntsager og juice deraf, naturris, bønner, kikærter, nødder, sojapasta, krydderurter, ukrudt;-), rismælk, koffeinfri te m.m. – samt nogle kosttilskud. Helsefreak – ja måske, men jeg havde jo intet at tabe.

En sådan form for udrensningskost kan give opblussen af symptomer, før bedring indtræder. Og jeg skal lige love for, at denne kost samtidig med hovedpine/menstruationssmerter og udeladelse af smertestillende – i den grad udfordrede mig fysisk de første par dage. Men jeg var fast besluttet på at gennemføre det, at give det en chance. Og på tredjedagen var tilstanden acceptabel. Efter tre dage på denne kost holdt jeg fastedag – vand, grøntsagsjuice, havrevand, koffeinfri te – (det var ikke svært, som jeg havde forestillet mig), OG vågnede op, den efterfølgende morgen, uden hovedpine – det var vildt:-) Kunne ikke huske, hvornår det sidst var sket.

Dagen efter skulle jeg egentlig være begyndt på udrensnings-kost igen, men opvågningen uden hovedpine fik mig til at tænke: “Jeg er simpelthen nødt til at prøve at faste én dag mere”. Så det gjorde jeg. Ikke efter princippet “ingen mad ingen hovedpine”, men efter princippet “jeg gør mig selv rask”! Derefter spiste jeg atter udrensningskost i tre dage – og havde gode “hoved-dage”.

Fanatisme af enhver art er frastødende, og jeg ønsker ikke at være madmæssigt handicappet i sociale sammenhænge. Ligesom jeg også herhjemme efterhånden lader flere forskellige ting indgå – omend i mindre grad end tidligere. For når man har haft det, som jeg har haft det, så ønsker man selvsagt at holde fast i en stor del af det, som synes at skabe bedringen. (Og så kan jeg rent faktisk god kan lide den mad).

Jeg er udmærket klar over, at jeg ikke kan spise mig rask. Ligesom jeg ikke udelukkende kan tænke mig rask, udelukkende motionere mig rask, udelukkende meditere det væk, osv. Men tilsammen kan det gøre en forskel. Alle elementer er vigtige og fungerer kun som en helhed.

Man skal passe på med at drage forhastede konklusioner; ting er komplekse og der er mange aspekter. Om min bedring skyldes undladelse af Treo, kostændringer, en bedring der under alle omstændigheder var på vej, placebo, noget helt femte eller en god blanding af det hele, er ikke til at sige. I don´t know – and I don´t care. Så længe det bare går fremad, er jeg glad – meget glad. Faktum er, at min hjernes daglige levetid er forlænget, – energien er tiltagende og hovedpinen faldende.

Jo, jeg oplever forsat hovedpine – også nogle dage med slem hovedpine. Men ikke værre end i den sidste tid MED Treo. Hovedpinen er mit speedometer, som viser, hvornår jeg kører for stærkt. En indikator for, at belastningerne har været for mange eller for intense. Men til forskel fra tidligere, så forsvinder hovedpinen nu oftest, når jeg gearer ned/trækker mig tilbage/går udenfor/mediterer/sover. (Derfor er jeg også taknemmelig for, at jeg får lov langsomt, langsomt at stikke et ben ud i den virkelige verden igen. Men det hører et næste blogindlæg til). Jeg kan bedre mærke og følge min egen krop igen. Ofte viser hovedpinen sig i væsentlig mildere grad end tidligere. De dage, hvor jeg kan gøre alt i mit eget tempo, kan jeg nu være helt hovedpinefri. De sidste mange dage er jeg hver morgen vågnet op uden hovedpine. Det er en fuldstændig flyvende, let og lykkelig oplevelse.

Jeg tror, at virkningen af Treo i bedste fald var ophørt og i værste fald gjorde det værre her til sidst.

Nu er jeg som en narkoman eller alkoholiker, der tæller afholdsdage: 1 døgn uden Treo (eller anden smertestillende).

 

Efterlad en kommentar/tanke

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 Kommentarer

  • SVAR

    hvor er det fedt at læse 😄😄😄 mon ikke Treo også kan give hovedpine ligesom Panodil osv. kan efter længere tids brug. Dejligt der ikke skulle flere dage til en mærkbar ændring 😀 glæder mig til at høre mere om den fede faste. Jeg opgav på forhånd 😉 knus

    • SVAR

      Jo, hovedpine af hovedpinepiller er jo en kendt sag – bare ikke for mig vel!! (Troede jeg …..)

  • SVAR

    Bliver jo helt varm indeni når man læser din sidste blog, god læsning

    • SVAR

      😊 – ja, det er meget dejligt.