Gardiner og familie

Jeg sørgede for at formiddagen var helt rolig. Jeg sov middagslur, umiddelbart før vi skulle afsted. Havde gjort det så fordelagtigt som muligt.

Alligevel kunne jeg ikke forhindre, at energien sivede ud af mig, inden der var gået en time. Og med en fart som havde man slået bunden ud af en flaske.

Det er ikke medynk jeg er ude efter, det er mere min egen forundring over tingenes tilstand. At det stadig kan “gå så galt” så hurtigt, når det grundlæggende ellers er blevet så meget bedre.

Men det kan det altså. Familiesammenkomst, mange mennesker, megen baggrundsstøj = gardiner der bliver trukket for inde i hovedet og mathed der overtager kroppen.

Men man kan mande sig op til forholdsvist meget. Og man møder gode ting på sin vej, som det er absolut værd at mande sig op til.

Det føltes så rigtigt at sidde midt blandt min familie, som sidst var samlet for 4 år siden. En fantastisk værdi, som ikke kan gøres op i hovedpiner og meningittåge.

Dagen krævede godt nok nærmest øjeblikkelig energibetaling ved kasse ét, – MEN satte samtidig et større beløb ind på kontoen til senere udbetaling.

 

– Og der var endnu et positivt afkast: I al den munterhed jeg hørte rundt omkring, var min fars latter iblandet.

 

Efterlad en kommentar/tanke

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 Kommentar

  • SVAR

    Uhh velkendt, scene fra…”Prioriterings spillet”… Kender det regnestykke;-)