Menings-besvær

Den forgangne uge har budt på:

den første morgenfrue

20160624_111054

20160624_111204

de første – strålende, fotogene – jordbær

Screenshot_2016-06-23-14-13-59

de første stokroser

Screenshot_2016-06-23-07-11-16

den første tallerkensmækker – gemt derinde.

Screenshot_2016-06-24-11-13-11 (1)

Til gengæld den anden neuropsykologiske undersøgelse

I fredags. Og den omtalte undersøgelse forløb som forventet. Et kort øjeblik troede jeg dog, at jeg ville slippe billigere denne gang, men måtte alligevel hurtigt fortrække ovenpå og ind bag soveværelses-døren; mit værn mod indtryk. Jeg var der ikke alene, men delte rum med de sædvanlige følgevirkninger og formåede kun i ringe grad, at udgøre nogen fordel for familien i følgende weekend og havde også sløve dage derefter.

Så der ligger man så; afsindig træt, men uden at søvnen rigtigt kan trænge frem. Med svimmelhed og kvalme og feberfølelse. Og venter og venter – på at det skal gå over. Og “takker” systemet for den hovedpine som blusser op igen.

Det er ikke fordi, at jeg har noget at udsætte på neuropsykologen, han var yderst behagelig omend helt neutral, da han jo ikke må udstråle, hvorvidt mine svar er rigtige eller forkerte eller om mine udtalelser peger i den ene eller den anden retning.

Men forleden var jeg så til opfølgning/svar hos ham. Hvilket gav mulighed for at tale sammen på en anden måde. Resultatet af fredagens undersøgelse er – som også første gang, – at mine kognitive egenskaber intet fejler, og udelukkende forringes på baggrund af tiltagende udtalt udtræthed. Desuden vurderede han mig mental og psykisk sund, hvorfor der ikke foreligger mistanke om, at trætheden skulle udspringe fra noget andet end den virale meningit. Fortsat ingen anden behandling end hvile og ro og økonomisering af energi.

Det er nøjagtig den konklusion, som min læge fra Infektionsmedicinsk Afdeling i Odense sagde, at en fornyet neuropsykologisk undersøgelse ville nå frem til. Det er samtidig også det svar som min “hjerne-hjemme-vejleder” forudså. Og det svar som neuropsykologen havde formodet på forhånd. Og ikke mindst; et resultat som præcis afspejler alt det, som jeg mærker og føler og fornemmer og oplever.

Jeg er blevet oplyst om prisen på en neuropsykologisk undersøgelse, og den er ikke billig. Men jeg mener, at jeg dog har betalt den dyreste pris – eller min familie. Og det er ikke fordi, at jeg er vred. Men det gør mig eftertænksom. Tænk om man lyttede til mennesker! Mange personer og familier kunne spares for meget. Og kommunekasser.

Og jeg understreger nøje igen, at jeg på ingen måde langer ud efter enkeltpersoner. Jeg har stor respekt for alle de mennesker, som hjælper mig på min vej igennem systemet. Jeg har kun gode ord til dem. De gør, hvad der er nødvendigt i forhold til regler og paragraffer. Og det er heller ikke korrekt, at der ikke bliver lyttet til mig. Det gør der. MEN det er et faktum, at mine ord – udtalelser, beskrivelser, forklaringer – først for alvor får virkelig værdi, når en specialist har verificeret dem ……………….

Jeg ved godt, at en sådan udtalelse afføder en mængde kommentarer og argumenter af både faglig og ikke-faglig karakter. Jeg ved det godt. Og jeg ved godt, at intet er enkelt. Ligeledes forestiller jeg mig, at diverse regler og love er logiske og veltænkte fra skrivebords-side. Men jeg siger det alligevel igen: TÆNK om man lyttede til mennesket.

I øvrigt er det et interessant faktum, at min sygdom både koster samfundet penge, men samtidig også er med til at holde en hel masse mennesker i arbejde. – Det er ikke altid nemt at gennemskue vores verden, og derfor intet at sige til, at dele af de skrivebords-udtænkte regler lider af menings-besvær, når de udøves i det virkelige liv.


– Jeg taler ud over mit eget navlepilleri, men ved også, at jeg næppe havde fået denne sygdoms-system-indsigt, såfremt jeg ikke var tvunget til at pille i min egen meningit.

Efterlad en kommentar/tanke

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *