Jeanette Ohrt

Tanker fra en husbond

Som lovet i mit seneste blogindlæg har Jeppe, – den mand som jeg er gift med, og som har stået last og brast med mig igennem de sidste fem meningitis-år, – skrevet nogle ord. Det afsluttende afsnit har vi været sammen om at udforme. Ordet er Jeppes: År 2015 “Hvordan går det Jeppe?” “Det går […]

På gensyn

  Fra det øjeblik jeg blev syg, overgik jeg til at blive systemets.  Man får noget = man skal give noget. Hvilket forekommer ganske rimeligt og også er det, et langt stykke ad vejen. Men som sygdomsramt betaler man, for den hjælp man får, ved at afgive noget; – en del af sin frihed.  Hver […]

Baglæns

  Dengang min ældste søn netop var fyldt 2 år, og min mellemste søn stadig var yngst og helt spæd, blev vi inviteret ud at ride. Eller det vil sige, min ændste søn gjorde. Lille mand, stor hest og kæmpe ridehjelm. Et skønt syn, men også et lidt vildt syn for en total heste-uerfaren mor, […]

Tidevand og lykkefrø

Feature Image

  Jeg kan mærke energien stige og falde som tidevand inden i mig. De fleste andre ser kun en stabil vandlinje. Mine nærmeste mærker yderlighederne af både ebbe og flod. Men alle skvulpene dem ser og mærker ingen. Kun jeg. Hele tiden – selv det mindste. Som et levende vandstands-barometer. Og tidevandsbølgen lader sig ikke […]

For systemets skyld

  De seneste år har efterladt nogle sten i skoen. Og jeg har forsøgt mig med forskellige metoder i forhold til at kunne gå ordentligt. Jeg har prøvet at ignorere dem og prøvet at træde hårdt til. Jeg ved ikke, hvorfor der ofte skal en omvej til, før man når den mest indlysende løsning; at […]