Jeanette Ohrt

Mest kaos på mindst tid

  Sommeren, som nu er gået igen, placerer sig hvert år som et bredt bælte hen over året, hvor jeg med skoleferiens indtog tager en dyb indånding og lader mig glider ud i det hav, som både er smukt, stormfuldt og dybt. En indånding og altid håbet om at nå uskadt over på den anden […]

Hvis man lader hjertet være forbenene

  Ind imellem slår folk følge med mig i nogle uger eller nogle måneder. Det kan være en operation eller en dårlig skulder, som kræver rekreationstionstid – eller en periode med orlov, stress eller som arbejdssøgende. Mange mennesker og mange grunde. Og i begyndelsen gav det mig en følelse af ikke at være alene; “Hey, […]

Evt. overtræksbukser

  Den sidste måneds tid har jeg løbende skrevet. På papir. Og har tænkt, at ordene skulle blive dér. For inde i mit hoved havde jeg en forestilling om, at dette indlæg skulle være et rent feel-good skriv. Ville skåne jer for flere hovedpiner og mere hjernetåge, ønskede at levere noget opløftende, for det er […]

Frit fald

  Forleden en dag: “Jeg mærker de koldeste af følgevirkningernes fingre række ud efter mig igen. Dem som river mig væk fra mine omgivelser. Ikke fysisk, men mentalt. For at afværge dem, trækker jeg mig bagud. Men kan selvfølgelig ikke undgå at falde i det hul, de har gravet. Jeg ligger helt stille i min […]

I et trampolinhops splitsekund

  Jeg har prøvet at leve i en af verdens største byer. Senere cyklede jeg dagligt tværs igennem København. I dag er vores genbo er en majsmark. Ved siden af og bagved os har vi naboer, – rigtige naboer i huse – men overfor ligger en majsmark. Og vi betragter og følger den mark og forbløffes […]