Dengang min ældste søn netop var fyldt 2 år, og min mellemste søn stadig var yngst og helt spæd, blev vi inviteret ud at ride. Eller det vil sige, min ændste søn gjorde. Lille mand, stor hest og kæmpe ridehjelm. Et skønt syn, men også et lidt vildt syn for en total heste-uerfaren mor, […]
Sommeren, som nu er gået igen, placerer sig hvert år som et bredt bælte hen over året, hvor jeg med skoleferiens indtog tager en dyb indånding og lader mig glider ud i det hav, som både er smukt, stormfuldt og dybt. En indånding og altid håbet om at nå uskadt over på den anden […]
Et øjebliks harmoni. Af en kraft så stor, at man næsten røres til tårer. I taknemlighed over at genopdage sig selv og erfare, at alle er her endnu. Ikke blot i fysisk forstand, men at de virkelig er her, står det hele igennem og glædes på samme måde som mig over den stund, hvor alting […]
Så er vi trådt over skellet og har placeret fødderne i et nyt år. Og jeg har ikke problemer med at befinde mig i januars så omtalte kolde og farveløse slankekurstid. Efter en dejlig, men afgjort udfordrende jul elsker jeg januars forudsigelighed og tanken om uge på uge uden afbrydelse af ferie eller helligdage, […]
I nat vågnede jeg ved, at blæsten jagede rundt udenfor. Her hvor jeg bor, er der sædvanligvis ikke noget usædvanligt i det, men eftersom jeg vågnede af det, var det ud over det normale, og jeg overvejede at gå ned og redde de ting, som stod på trappen udenfor. Men faldt i søvn igen før […]
Jeg hedder Jeanette og skriver så ærligt som muligt om tanker, oplevelser og facts fra et liv med følgevirkninger efter meningitis, - samtidig med at jeg holder fokus på det gode.
Det skrevne ord har altid været en elsket ven, og heldigvis er følgevirkningerne ikke gået ud over min evne til eftertanke og og skrivning.
For tiden holder jeg pause i min blogskrivning, men du kan følge mig på Instagram, hvor jeg fortsat skriver lidt om følgevirkningerne, men mest om glæden.