106 skridt, 52 sekunder. Så langt har jeg på arbejde. Når det regner, når jeg knap nok at blive våd, når vejene er glatte, er “sørg-for-at-tage-afsted-i-god-tid”-reglen unødvendig og irrelevant. Men det er ikke kun afstanden, som har ændret sig, for turen igennem meningitis/ langtidssygemelding/ virksomhedspraktikker/ fleksjob satte mig af et helt andet jobsted end […]
Et øjebliks harmoni. Af en kraft så stor, at man næsten røres til tårer. I taknemlighed over at genopdage sig selv og erfare, at alle er her endnu. Ikke blot i fysisk forstand, men at de virkelig er her, står det hele igennem og glædes på samme måde som mig over den stund, hvor alting […]
Så er vi trådt over skellet og har placeret fødderne i et nyt år. Og jeg har ikke problemer med at befinde mig i januars så omtalte kolde og farveløse slankekurstid. Efter en dejlig, men afgjort udfordrende jul elsker jeg januars forudsigelighed og tanken om uge på uge uden afbrydelse af ferie eller helligdage, […]
I dag vil jeg dele en julegave. En julegave, som er til min bedstemor, men som nu også bliver til alle andre, som vil have den. Og det er måske lidt underligt sådan at give ud af en andens julegave, og så oven i købet før hun selv har fået den, men jeg tænker, […]
Den sidste måneds tid har jeg løbende skrevet. På papir. Og har tænkt, at ordene skulle blive dér. For inde i mit hoved havde jeg en forestilling om, at dette indlæg skulle være et rent feel-good skriv. Ville skåne jer for flere hovedpiner og mere hjernetåge, ønskede at levere noget opløftende, for det er […]
Jeg hedder Jeanette og skriver så ærligt som muligt om tanker, oplevelser og facts fra et liv med følgevirkninger efter meningitis, - samtidig med at jeg holder fokus på det gode.
Det skrevne ord har altid været en elsket ven, og heldigvis er følgevirkningerne ikke gået ud over min evne til eftertanke og og skrivning.
For tiden holder jeg pause i min blogskrivning, men du kan følge mig på Instagram, hvor jeg fortsat skriver lidt om følgevirkningerne, men mest om glæden.