Jeanette Ohrt

Ubekendte faktorer og latter

  For nogle måneder tid siden hørte jeg pludselig lyden af min egen latter igen. En fri og hjertelig latter, som havde fået frikvarter fra tågens lammelse. Jeg husker også, at latteren – efter min fars opslidende sygdomsperiode og dødsfald – ligeledes havde sat sig selv så meget på stand by, at jeg registrerede lyden, som en gammel […]

Grønne piller

  Jeg har her til aften indtaget en pille – igen. En grøn pille. Jeg er blevet helt afhængig. Kan næsten ikke nøjes med én gang om dagen længere. I begyndelsen søgte jeg ud, indsvøbt i tæpper og med ansigtet vendt mod solen, grådig i min absorbering af D-vitaminer og i håbet om energi gemt deri. […]

Trin

  Jeg har været i Odense igen. I Infektions-medicinsk regi, hvorfra jeg blev udskrevet i april 2014 og atter har været tilknyttet siden januar i år. Som sådan kom der ikke noget ud af det. Der er ikke opfundet en mirakelpille siden sidst. Hvile, ro samt at undgå overbelastning er fortsat vejen frem. Alligevel er det […]

Menneskelighed

  Forleden blev jeg spurgt, om jeg ikke nyder at gå herhjemme.  – Nyder at gå herhjemme! Jeg har ind imellem også fornemmet forløberen til irritation/skepsis, når jeg har måttet afslå selv små aktiviteter. Ligesom jeg flere gange er blevet mødt med forundring over, hvor lavt et timetal jeg formentlig kommer til at starte op på. Og […]

Normalitetens ø

  I marts skrev jeg nedenstående: “Her til aften ridder jeg på en bølge af normalitet! Jeg formåede, at håndtere putning af børn på en god måde, selvom det blev senere end vanligt, jeg var i stand til at gå en aftentur, – og jeg konstaterer med forundring, at min hjerne fungerer på trods af, […]