Jeanette Ohrt

Mest kaos på mindst tid

  Sommeren, som nu er gået igen, placerer sig hvert år som et bredt bælte hen over året, hvor jeg med skoleferiens indtog tager en dyb indånding og lader mig glider ud i det hav, som både er smukt, stormfuldt og dybt. En indånding og altid håbet om at nå uskadt over på den anden […]

Jeg husker

  Dage hvor melankoli satte sig på én. Dage hvor hovedpine gjorde sit indtog igen og tog plads, i murstensform, på sin vanlige placering i højre frontallap. (Nej, jeg tager fortsat ikke Treo). Som om kroppen (- eller noget andet) ønskede at huske mig på, hvordan det var, hvordan det til dels er, – OG […]

Det grimme

  Jeg vågnede op i morges med en mathed i kroppen, som havde jeg, dagen forinden, udfoldet mig fysisk krævende. Det havde jeg også. I går slap min tapperhed op for en stund, i går mistede jeg modet og ligevægten, i går smed jeg mig mentalt på gulvet og sparkede og slog hysterisk, som et […]

Frustration eller medspiller

  På det seneste er jeg flere gange blevet spurgt, om det dog ikke er frustrerende at meningitforløbet er så langstrakt. Og jo, jeg har været frustreret.  Jeg har været frustreret i en grad, så jeg ikke engang vil forsøge at finde ord for det. Jeg HAR været der, – men kommer der sjældent længere. Og […]