Forleden en dag: “Jeg mærker de koldeste af følgevirkningernes fingre række ud efter mig igen. Dem som river mig væk fra mine omgivelser. Ikke fysisk, men mentalt. For at afværge dem, trækker jeg mig bagud. Men kan selvfølgelig ikke undgå at falde i det hul, de har gravet. Jeg ligger helt stille i min […]
“Et langt liv det må være nok”, svarede hun, – og jeg undrede mig meget. Dengang var jeg omkring 14 år, og halskæder med kinesiske tegn var populære. Jeg havde da også ét, som jeg gik med og som havde betydningen “dobbeltlykke”. En anden pige i kvarteret bar en tilsvarende halskæde blot med tegnet […]
Jeg går i haven. Jeg kigger ned på jorden. Det pibler frem med skvalderkål. Meter efter meter. I et bed, der ikke lader sig afgrænse. Jeppe kommer. Kigger på mig. Siger: “Man skal ikke forsøge at bekæmpe det, – det er en ulige kamp, man kan ikke vinde.” Jeg ser på ham, siger: […]
Okay. Nu kommer det. Og det bliver ikke kønt. Beklager, at jeg læsser det af her, hvor den hellige højtids fred knap er endt. Men pludselig blev det vigtigt at få det ud nu. Som om mine indre mørke lommer skal renses ud, her ved et nyt års begyndelse, som for ikke at slæbe […]
Jeg troede faktisk, at Halloween var overstået og at zombier, spøgelser, uhyrer og monstre havde forladt os igen. Men jeg tog fejl; ét havde gemt sig hos os og dukkede i dag op forklædt som mor! Jeg kunne allerede fra morgenstunden mærke, at det lurede bagved. Jeg var nøjagtig ligesom min døde el-tandbørste; en […]
Jeg hedder Jeanette og skriver så ærligt som muligt om tanker, oplevelser og facts fra et liv med følgevirkninger efter meningitis, - samtidig med at jeg holder fokus på det gode.
Det skrevne ord har altid været en elsket ven, og heldigvis er følgevirkningerne ikke gået ud over min evne til eftertanke og og skrivning.
For tiden holder jeg pause i min blogskrivning, men du kan følge mig på Instagram, hvor jeg fortsat skriver lidt om følgevirkningerne, men mest om glæden.