Hvorfor er det vigtigt?

 

Hvorfor er det vigtigt for dig at forsøge at få andre til at forstå?” – blev jeg forleden spurgt.

  • Fordi jeg tror på værdien af at dele både det gode og det dårlige (som beskrevet her og her).
  • Fordi min retfærdighedssans rører på sig: Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at livet skal være så glad og normalt som muligt. Det gør jeg, fordi det fremmer det gode – og fordi, hverken min familie, min omgangskreds eller jeg selv ville kunne holde ud at leve i den jammedal det ellers ville være. – Men så vil jeg ikke straffes for det! Man må ikke forvente, at jeg kan alt, man må ikke betvivle mine følgevirkninger. For jeg er desværre som oftest ikke normalt-fungerende inden i, selvom det syner sådan udefra.
  • Fordi forståelse frigiver ressourcer til bedring.

 

Derudover skriver jeg ikke kun for mig selv. Jeg skriver også for alle andre der, som jeg, er ramt af følgevirkninger efter viral meningit. For de mennesker, som har enslydende symptomer uanset sygdom. Alle de mennesker der, som jeg, har fået en usynlig følgesvend. For hvis folk forstår noget af det jeg skriver, så er mit håb, at den forståelse også smitter af på andre.

Derfor finder jeg det vigtigtForståelse er dog et stærkt ord. Det kan være svært selv for mig at forstå. Men hvis du blot tror på det mine ord beretter, så har jeg opnået det, jeg gerne vil.


Maleri af Jeppe Oldenburg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 Kommentar

  • SVAR

    Forståelse – et stærkt ord – så stærkt – super godt indlæg