Jeg er alene. Med fuglenes kvidren udenfor og brændeovnens knitren. Ellers intet. Helt alene, hele dagen – og det bekommer mig vel. Jeg har altid holdt af det, men nu er det ikke længere blot noget jeg holder af, nu er det blevet nødvendigt. Et pusterum, et åndehul for at holde mit udsyn klart […]
Jeg ved godt, at gårsdagens indlæg ikke ligefrem strålede af solskin, – men det gør hver dag sgu ikke. Og jeg skrev ikke om ukonstruktiv forbitrelse til hverken situation, sydom eller system eller bad om medynk. Og derfor har omtalte indlæg sin berettigelse. Jeg kan og vil ikke pille de sorte sandheder ud af denne fortælling. ♦ […]
Jeg skulle have været på arbejde=virksomhedspraktik i tirsdags. Altså lige efter påskeferien og uden den vanlige pusterums-dag som efter en normal weekend. Jeg vidste det jo på forhånd og havde i lang tid planlagt, at den udfordring ville jeg tage. Jeg rettede ind efter den, gjorde mig klar. – Jeg kom ikke afsted! Grunden […]
Jeg hedder Jeanette og skriver så ærligt som muligt om tanker, oplevelser og facts fra et liv med følgevirkninger efter meningitis, - samtidig med at jeg holder fokus på det gode.
Det skrevne ord har altid været en elsket ven, og heldigvis er følgevirkningerne ikke gået ud over min evne til eftertanke og og skrivning.
For tiden holder jeg pause i min blogskrivning, men du kan følge mig på Instagram, hvor jeg fortsat skriver lidt om følgevirkningerne, men mest om glæden.
Her kan du læse mere om mig.
Har du spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at kontakte mig.
