Alene-hed. Sommerhus.
Jeg er alene. Med fuglenes kvidren udenfor og brændeovnens knitren. Ellers intet. Helt alene, hele dagen – og det bekommer mig vel. Jeg har altid holdt af det, men nu er det ikke længere blot noget jeg holder af, nu er det blevet nødvendigt. Et pusterum, et åndehul for at holde mit udsyn klart her midt i følgevirkningerne.
Det lindrer som blev jeg påført smertestillende salve.
Og dog er jeg klar over, at havde jeg ingen at savne, da ville min alene-hed farves anderledes.
Jeg savner i glæde.
Ha´en god aften.
Skriv en kommentar