Afgørelse
I dag var rehabiliterings-møde-dag. Kl. 7.45 i morges vandrede Jeppe og jeg rundt i Esbjerg og ventede på, at klokken blev så mange, at vi kunne blive lukket ind på Jobcenteret, hvor “slaget skulle stå”. Fem fremmede ansigter kiggede på mig. Lyttede, spurgte, vurderede. Og traf derefter deres afgørelse. Den afgørelse, som i min situation er den bedst mulige; jeg blev tilkendt fleksordning.
♦
Den vilde glæde, som man måske kunne have forventet efter al det håb jeg har sendt ud, udeblev. Ingen vild glæde, men en stærk, stille glæde. Og mærkelig tomhed. Og på én gang træthed og overgearet-hed. Men først og fremmest lettelse.
Skuldrene ned og modet op igen.
♦
Med disse ord er jeg ikke færdig, jeg har bestemt mere på sinde, men der er ikke flere skrevne ord i mig i dag.
Tak for dagen, som gav mig det, jeg håbede på. Og for det konkrete fleksjob-tilbud, som jeg fik allerede inden mødet.
Bare et enkelt ord, SKØNT 👍🏻
Pyh – for lige nu.
Følte mig lige tilbagesat til august sidste år, mærker lige, hvordan du havde/har det.
Ønsker det bedste for dig og jeres lille familie.
Kærlig hilsen
Tillykke. Hvor er det dejligt for dig. Det skal nok blive godt. Når det lige får lov til at bundfælde og blive virkeligt.
Kh Didde
Du har helt ret; – næsten 3 hårde år skal lige bundfælde sig. Men ja, det er grundlæggende rigtig godt. Tak for at du skrev:-) Kh. Jeanette
Jeg kan slet ikke finde ord.
Du skriver altså fantastisk. Og forstår at vende hver bekymring og tanke og få det til at bundfælde sig i mig. Jeg glæder mig til at nå til hvor du er. Samtidig frygter jeg det vildt. Dine ord giver mig troen på, at man godt kan være i processen selvom det er ubeskriveligt hårdt. Og så, forhåbentligt, på et tidspunkt er der lys på den anden side, og man lærer at holde sit nye jeg i hånden.
Bedste hilsener