Øjeblikket af skønhed

Et øjebliks harmoni. Af en kraft så stor, at man næsten røres til tårer. I taknemlighed over at genopdage sig selv og erfare, at alle er her endnu. Ikke blot i fysisk forstand, men at de virkelig er her, står det hele igennem og glædes på samme måde som mig over den stund, hvor alting går op i en højere enhed. Den stund som, skønt latter, snak og munterhed, føles som stilhed. Som fred. Som om meningit-følgevirkningerne tager et blund og storsindet tillader det, som var engang. Helt uventet.

Jeg ser den uventede gave genspejlet i min families øjne.

Og stunden får ende, men styrker os alle videre ind i al det liv, der omgiver det øjeblik som kalder på lykke.

I tiden herefter duplikerer øjeblikket af skønhed sig selv. Født af medgang, hjulpet på vej af ting, som jeg måske engang bliver klar til at skrive om.

Og nogle kan kun relatere øget glæde og energi til udvidet arbejdsindsats. De ved ikke, at energiens habitualtilstand kan ligge så lavt, at der er plads til uendelig meget bedring, inden arbejdsindsats er en relevant drøftelse. Ved ikke, at bedring kan registreres i atomer, men dets værdi føles som himmelvid forandring i sindet.

Fotograf Thomas Kierkgaard