Sommeren, som nu er gået igen, placerer sig hvert år som et bredt bælte hen over året, hvor jeg med skoleferiens indtog tager en dyb indånding og lader mig glider ud i det hav, som både er smukt, stormfuldt og dybt. En indånding og altid håbet om at nå uskadt over på den anden… Læs mere Mest kaos på mindst tid
Kategori: Erkendelse og accept
Hvis man lader hjertet være forbenene
Ind imellem slår folk følge med mig i nogle uger eller nogle måneder. Det kan være en operation eller en dårlig skulder, som kræver rekreationstionstid – eller en periode med orlov, stress eller som arbejdssøgende. Mange mennesker og mange grunde. Og i begyndelsen gav det mig en følelse af ikke at være alene; “Hey,… Læs mere Hvis man lader hjertet være forbenene
Evt. overtræksbukser
Den sidste måneds tid har jeg løbende skrevet. På papir. Og har tænkt, at ordene skulle blive dér. For inde i mit hoved havde jeg en forestilling om, at dette indlæg skulle være et rent feel-good skriv. Ville skåne jer for flere hovedpiner og mere hjernetåge, ønskede at levere noget opløftende, for det er… Læs mere Evt. overtræksbukser
Frit fald
Forleden en dag: “Jeg mærker de koldeste af følgevirkningernes fingre række ud efter mig igen. Dem som river mig væk fra mine omgivelser. Ikke fysisk, men mentalt. For at afværge dem, trækker jeg mig bagud. Men kan selvfølgelig ikke undgå at falde i det hul, de har gravet. Jeg ligger helt stille i min… Læs mere Frit fald
I et trampolinhops splitsekund
Jeg har prøvet at leve i en af verdens største byer. Senere cyklede jeg dagligt tværs igennem København. I dag er vores genbo er en majsmark. Ved siden af og bagved os har vi naboer, – rigtige naboer i huse – men overfor ligger en majsmark. Og vi betragter og følger den mark og forbløffes… Læs mere I et trampolinhops splitsekund