Jeanette Ohrt

Gæt en maskine

  106 skridt, 52 sekunder. Så langt har jeg på arbejde. Når det regner, når jeg knap nok at blive våd, når vejene er glatte, er “sørg-for-at-tage-afsted-i-god-tid”-reglen unødvendig og irrelevant. Men det er ikke kun afstanden, som har ændret sig, for turen igennem meningitis/ langtidssygemelding/ virksomhedspraktikker/ fleksjob satte mig af et helt andet jobsted end […]

Evt. overtræksbukser

  Den sidste måneds tid har jeg løbende skrevet. På papir. Og har tænkt, at ordene skulle blive dér. For inde i mit hoved havde jeg en forestilling om, at dette indlæg skulle være et rent feel-good skriv. Ville skåne jer for flere hovedpiner og mere hjernetåge, ønskede at levere noget opløftende, for det er […]

Frit fald

  Forleden en dag: “Jeg mærker de koldeste af følgevirkningernes fingre række ud efter mig igen. Dem som river mig væk fra mine omgivelser. Ikke fysisk, men mentalt. For at afværge dem, trækker jeg mig bagud. Men kan selvfølgelig ikke undgå at falde i det hul, de har gravet. Jeg ligger helt stille i min […]

I et trampolinhops splitsekund

  Jeg har prøvet at leve i en af verdens største byer. Senere cyklede jeg dagligt tværs igennem København. I dag er vores genbo er en majsmark. Ved siden af og bagved os har vi naboer, – rigtige naboer i huse – men overfor ligger en majsmark. Og vi betragter og følger den mark og forbløffes […]

I al sin pragt og rædsel

  I dag begynder den årlige overlevelsestur: SKOLE-SOMMERFERIE I al sin pragt og rædsel.  Og oven i købet en smule længere i år, her i min kommune, hvilket psykologisk nærmest efterlader indtryk af noget uendeligt. Foråret er blevet omdannet til ét langt forhindringsløb af helligdage, “takket være” meningitten. Og knap er den sidste klaret, før sommeren dukker […]