Fra det øjeblik jeg blev syg, overgik jeg til at blive systemets. Man får noget = man skal give noget. Hvilket forekommer ganske rimeligt og også er det, et langt stykke ad vejen. Men som sygdomsramt betaler man, for den hjælp man får, ved at afgive noget; – en del af sin frihed. Hver… Læs mere På gensyn
Tag: forståelse
Goddaw mand økseskaft!
D. 28. april 2014 blev jeg ramt af og indlagt med ukendt hævelse i ansigtet. D. 4. april 2014 fik jeg diagnosen viral meningit. D. 30. april startede jeg op på arbejde igen – godt nok kun 1 time. De efterfølgende måneder øgede jeg min arbejdstid indtil jeg d. 31. august blev raskmeldt på… Læs mere Goddaw mand økseskaft!
I januar fik jeg, via nettet, kontakt til en ung kvinde i Århus, der ligeledes har været ramt af viral meningit. Med lidt forskydning og få afvigelser ligner vores forløb hinanden som et tvillingpar. Og selvom jeg ikke ønsker for nogen, at de skal opleve dette, så kan jeg ikke frasige mig lettelsen over ikke at være helt alene. Værdien i at blive forstået – som i helt forstået. Endda af et menneske, som jeg aldrig har mødt.
Hun er den, jeg kan skrive alting til – råt for usødet. Den som jeg kan gentage mig selv overfor i en uendelighed. Den som forstår præcis hvordan alle op- og nedturene er. Vi deler tanker og reflektioner. – Ikke at vi deler alle synspunkter i forhold til sygdom, men det behøver vi heller ikke. Det ændrer ikke ved det faktum, at hun er det menneske som – forståelsesmæssigt – et tættest på mig i dette forløb.
Og længe vidste jeg ikke hvilken betegnelse at bruge for hende: “Veninde” – om et menneske man aldrig har mødt?? “Med-meningit-ramte-forbundsfælle” – alt for langt. Men så skrev hun det selv til mig forleden; MENINGIT-MATE. Det er et godt ord:-)
♦
Halvvejs inde i min meningit-mates ferie måtte hun kaste håndklædet i ringen. Halvvejs inde i min ferie faldt jeg også. Heldigvis har jeg en mand, som greb mig. Som sagde; “jeg tager mig selv af børnene i dag, du bliver hjemme”. Det blev ikke engang fremstillet som et spørgsmål eller en mulighed, men blot som en konstatering, der fritog mig for det svære dilemma at vælge mellem familie og hensynet til min tilstand. Og dermed fritog mig for dårlig samvittighed. Det er SÅ svært at fravælge familie, fordi man så gerne vil være den del af den, som man naturligt var engang. Man vil så gerne være der, så ofte hænger man på – velvidende, at det ikke er til gavn for nogen, hverken familien eller sig selv.
Man er nødt til at omrokere i sit hoved for at indse, at man må fra-vælge for senere at kunne til-vælge.
♦
Intet menneske er i stand til altid at agere supermand, men lykkeligvis har både min meningit-mate og jeg mænd, som i det store og hele er det; som griber og foretager valg. De accepterer de begrænsninger, som vi ufrivilligt tilfører – uden indvendinger eller bebrejdelse. Måske er vi udstyret med særligt stærke mænd.
“Hvorfor er det vigtigt for dig at forsøge at få andre til at forstå?” – blev jeg forleden spurgt.
- Fordi min retfærdighedssans rører på sig: Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at livet skal være så glad og normalt som muligt. Det gør jeg, fordi det fremmer det gode – og fordi, hverken min familie, min omgangskreds eller jeg selv ville kunne holde ud at leve i den jammedal det ellers ville være. – Men så vil jeg ikke straffes for det! Man må ikke forvente, at jeg kan alt, man må ikke betvivle mine følgevirkninger. For jeg er desværre som oftest ikke normalt-fungerende inden i, selvom det syner sådan udefra.
- Fordi forståelse frigiver ressourcer til bedring.
Derudover skriver jeg ikke kun for mig selv. Jeg skriver også for alle andre der, som jeg, er ramt af følgevirkninger efter viral meningit. For de mennesker, som har enslydende symptomer uanset sygdom. Alle de mennesker der, som jeg, har fået en usynlig følgesvend. For hvis folk forstår noget af det jeg skriver, så er mit håb, at den forståelse også smitter af på andre.
– Derfor finder jeg det vigtigt. Forståelse er dog et stærkt ord. Det kan være svært selv for mig at forstå. Men hvis du blot tror på det mine ord beretter, så har jeg opnået det, jeg gerne vil.
