Tag: have

 

Jeg ved godt, at gårsdagens indlæg ikke ligefrem strålede af solskin, – men det gør hver dag sgu ikke. Og jeg skrev ikke om ukonstruktiv forbitrelse til hverken situation, sydom eller system eller bad om medynk. Og derfor har omtalte indlæg sin berettigelse. Jeg kan og vil ikke pille de sorte sandheder ud af denne fortælling.

♦

Når vi her hos os har familietid, så viger vi, så vidt muligt, udenom ting som: 1) er langvarige 2) indeholder mange mennesker 3) indebærer megen larm 4) medfører deadlines.

Til gengæld elsker vi at søge ud i haven. Der er temmelig meget som vi ikke kan, men at bygge et hegn, lave et bål og grave et bed – det kan vi. Og NYDER vores fælles tid i haven. Og jo, Jeppe får udrettet væsentligt mere end mig, men det betyder ikke så meget – vi er der sammen og bevæger os, – helt uden at være bevidste om åndedræt eller mindfulness, – langt ind i nuet og den umiddelbare glæde. Understreget af børnenes leg rundt omkring os.

Og i dag gik alt op i en højere enhed: Glad sol og glade børn hele dagen lang. Fantastisk.

20160402_211535

20160402_212457

20160402_212219

(I dag forsvandt de to ord rent faktisk, for en stund, ud af mit ordforråd).

 

Jeg har her til aften indtaget en pille – igen. En grøn pille. Jeg er blevet helt afhængig. Kan næsten ikke nøjes med én gang om dagen længere.

I begyndelsen søgte jeg ud, indsvøbt i tæpper og med ansigtet vendt mod solen, grådig i min absorbering af D-vitaminer og i håbet om energi gemt deri. Senere iagttog jeg spirende forårstegn, som var det budskaber om kommende fremskridt og glæde, der piblede op af jorden til mig. Og efterhånden, – efterhånden trak jeg havehandskerne på og begyndte min jagt på ukrudt.

Et  belejligt konkret og resultatorienteret stykke arbejde versus alle mine refleksioner om sygdom/bedring/helbredelse. Det handler dog ikke om behovet for at se et stykke udført arbejde, omend det er tilfredsstillende. Men at lade mig omgive af lys og luft, planter og jord – det holder hovedpinen nede og energien oppe. Det hoved, – hvor meningitis væltede alle brikker ned og efterlod ét stort rod, som kun langsomt lader sig rydde op, – finder et frirum.

Det er ikke i timevis ad gangen, slet ikke, men det har så afgjort sin berettigelse.

Når jeg mærker, at energien nærmer sig sit lavpunkt, kan jeg øge den igen, ved at gå ud. Det forlænger ikke længden af min vågne tid, men det forlænger mit humør, min tålmodighed.

Hvis jeg går ud inden, energien nærmer sig sit lavpunkt, så kan jeg forlænge min vågne tid.

 

Som planterne vokser også min energi i haven. 

Mine grønne piller

20150724_213618

20150605_162748

20150605_172701

 

 

Jeppe er ved at anlægger et stort bed. – Måske er er han ved at fremtidssikre sit liv med mig:-D

20150828_200508