Forleden en dag: “Jeg mærker de koldeste af følgevirkningernes fingre række ud efter mig igen. Dem som river mig væk fra mine omgivelser. Ikke fysisk, men mentalt. For at afværge dem, trækker jeg mig bagud. Men kan selvfølgelig ikke undgå at falde i det hul, de har gravet. Jeg ligger helt stille i min… Læs mere Frit fald
Tag: meningitis
Jeg ved ikke, hvordan det opstod, men pludselig blev det en fornøjelse at fotografere. Jo, jo jeg har da fotograferet før. Selvfølgelig – jeg har jo tre børn, så ferier, fødselsdage og familieminder er veldokumenterede. Men jeg har aldrig tidligere interesseret mig for selve fotograferingen eller tænkt ret meget over teknik, kamerafunktioner, motiv og lysforhold. Mine billeder blev taget for at udfylde livets foto-cv. Minder – eller måske nogle gange beviser. I hvert fald var det resultatet, der var essensen.
Og selve resultatet er da stadig en tilfredsstillelse, men efter at meningittens følgevirkninger installerede mig herhjemme, er det i stedet begyndte at dreje sig om selve fotograferingens øjeblik.
Eller også kan det være, at det har noget med alder at gøre, men så er jeg måske nok noget forud; – jeg ved ikke hvor mange 41-årige der falder i svime over, hvordan solens stråler rammer en blomst. Jeg burde jo have travlt med job og efteruddannelse. Solstråler og blomster det er sådan noget generationerne forud for mig, taler om. Så det har nok nærmere noget at gøre med den eftertanke og pludselige ro, som følgevirkninger har kastet af sig. Eller også er det simpelthen bare menneskets indbyggede evne til overlevelse; når man mister én evne, må man opfinde en ny.
Jeg fotograferer aldrig ret lang tid ad gangen, men i de øjeblikke jeg fotograferer mærker jeg ikke trætheden. Det er noget med at det lykkes mig at kravle så langt ind i oplevelsen, at nuets kraft ophæver trætheden. I fotograferingens stund mærker jeg ikke hjernen, der er gået i bakgear, men derimod et lille øjeblik af ren væren. Nydelse og glæde uden tanke for andet.
♦
Jeg er laaangt fra nogen ørn til det, jeg har stadig ikke sat mig ind i ret meget, jeg fotograferer udelukkende med mit middelmådige mobilkamera. Men øjet begynder at opfatte ting, det før ikke så. Jeg har også lånt både et kamera og bøger om fotografering. Jeg er bare ikke nået dertil endnu. Jeg har så afgjort intentionen og lysten, men mangler overskuddet. Det kommer engang. Engang.
♦
I vores have har vi judaspenge. De får lov at sprede sig i “skovbrynet”. Og de mørkviolette blomster i foråret er da okay, men først når efteråret har indhentet dem, bliver de magiske. Frøene ligger som de fineste smykker, pakket i tyndt silkepapir i en fornem gaveæske, glimtende som sølv i solen.
I morgen skal vi agere borger-fotografer herhjemme. Er blevet spurgt, om vi vil deltage i et projekt, som skal blive til en særudstilling om vores egen nutidshistorie.
Udstillingen “Sydvestjyske Historier om Danmark” fortæller desuden 10 historier fra forskellige tider og vil blive vist på Museet Ribes Vikinger fra 4. november 2017 til 25. februar 2018. Ideen er opstået i kølvandet på Danmarks Radios “Historien om Danmark”.
I al sin pragt og rædsel
I dag begynder den årlige overlevelsestur: SKOLE-SOMMERFERIE I al sin pragt og rædsel. Og oven i købet en smule længere i år, her i min kommune, hvilket psykologisk nærmest efterlader indtryk af noget uendeligt. Foråret er blevet omdannet til ét langt forhindringsløb af helligdage, “takket være” meningitten. Og knap er den sidste klaret, før sommeren dukker… Læs mere I al sin pragt og rædsel
Udvalgte øretæver
For nogle måneder siden bagte også jeg småkager – som i den tidligere så omdiskuterede sag, hvor en sygdomsramt borger offentliggjorde fotos af hendes hjemmebag og fik store problemer. Mine småkager havde blot en anden form, de foregik som tilskuer til et stand up show. Hvilket jo ikke er nogen forbrydelse, men alligevel var noget,… Læs mere Udvalgte øretæver
Hvor alverdens tanker ikke kan nå én
Sommerferie-tiden er over os med al dens forventning og glæde. I min situation har man som udgangspunkt ikke ret til ferie, men qua min opsigelsesperiode har jeg alligevel optjent en uges ferie. (Fornuften i den regel kan diskuteres, men det bliver ikke her på bloggen, i hvert fald ikke lige nu). Noget andet der ikke… Læs mere Hvor alverdens tanker ikke kan nå én