Der er en mængde mennesker, som jeg savner. En del af dem er her ikke længere. Andre er her, men ville jeg gerne tilbringe mere tid sammen med. Jeg savner også nogle gange mig selv – noget af hende, der var mig engang. Blandt andet den del, som elskede at samle en stor børneflok… Læs mere Det er blevet “engang”
Tag: savn
Jeg er alene. Med fuglenes kvidren udenfor og brændeovnens knitren. Ellers intet. Helt alene, hele dagen – og det bekommer mig vel. Jeg har altid holdt af det, men nu er det ikke længere blot noget jeg holder af, nu er det blevet nødvendigt. Et pusterum, et åndehul for at holde mit udsyn klart her midt i følgevirkningerne.
Det lindrer som blev jeg påført smertestillende salve.
Og dog er jeg klar over, at havde jeg ingen at savne, da ville min alene-hed farves anderledes.
Jeg savner i glæde.
Ha´en god aften.
