Sygdomshistorie

 

Denne blog skal ikke være en lang lidelseshistorie omhandlende diverse sygdoms-detaljer. Men det giver alligevel mening, at opsummere forløbet indtil nu.

For 1 år siden (d. 28. marts 2014 på min søns 10 års fødselsdag) begyndte mit ansigt at hæve. Uden forvarsel, uden forklaring – indtil jeg blev ukendelig. Jeg blev indlagt og undersøgt, dog uden at man fandt en årsag. Da hævelsen endelig aftog, blev jeg udskrevet og troede, at det hele var overstået. Men efter et døgn begyndte en massiv og skræmmende hovedpine, som kun blev værre, hvorfor jeg blev indlagt igen. Efter diverse undersøgelser, intensiv antibiotikabehandling og en overflytning til Odense Universitetshospital stod det klart, at jeg var ramt af meningitis som følge af en virus. Og da viral meningit ikke smitter og ikke kan behandles, men skal gå over af sig selv, fik jeg hurtigt lov at komme hjem mod at tage det med ro. – Sidstnævnte gav HELT sig selv.

Alle vores sønner har været natteravne som små, så jeg troede, at jeg vidste, hvad det ville sige at være træt. Det gjorde jeg ikke!
Jeg har erfaret, at man kan være træt helt ind i knoglerne. Helt ind i psyken.
En lammende træthed, som har gjort mig til en mor med en meget kort lunte.
En energiforladthed, som har fået mig til at synke ned på bundet af mig selv. Humør, latter og snak der forsvandt, fordi der simpelthen ikke var mere tilbage, når jeg først havde overkommet de allermest nødvendige ting, der skal til for at hverdagen i en familie kører.
Børnenes højrøstethed, som skar ind i hovedet på mig, fordi jeg blev så følsom overfor lyde.
Hovedpine, hovedpine og mere hovedpine.
Hjernen der sandede til, så jeg ikke kunne udtænke løsninger.
Overblikket som fuldstændig forsvandt.
Glæden der forsvandt.
Frustration.
og tårer.

– Og en helt masse andet. Deriblandt også familiens, vennernes og jobbets opbakning. Glæder og sandheder.

Jeg har kæmpet og kæmpet og troede, at jeg snart ville være i mål, da jeg en kort overgang formåede, at nå tilbage på fuld tid, men trætheden tog hårdt fat i mig igen.

Jeg blev ikke forberedt på, at det kunne tage så lang tid. Og jeg lod mig forvirre af forskellige andre lægelige udmeldinger, før jeg indså, at det var følgevirkningerne af meningitis, som atter havde indhentet mig.

– Dette er første halvdel af historien.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 Kommentar