86!

Jeg sidder nu på den anden side af 86  møder/undersøgelser/samtaler/kontroller. Og det føles ubegribeligt, uvirkeligt og surrealistisk, at der nu ikke er indlagt flere krydser af den art i min kalender.

86 fordelt ud over de 2 år, der er gået fra min sygemelding nr. 2 og frem til min fleksbevilling, synes måske overkommelig set i lyset at, at jeg har gået hjemme det meste af tiden. Men det var/er der jo en årsag til! Og selvom en del af dem var brugbare for mig, ikke var særlig lange eller oven i købet telefoniske, så udgjorde de stadig en stor udtrætning, og jeg skulle stadig forberede mig grundigt til hver eneste en af dem. Så 86 var faktisk hårdt arbejde, de stjal stort af den i forvejen slunkne energibeholdning. At antallet ikke nåede op på mere end 86, kan jeg takke min nye arbejdsgiver for. At have et jobtilbud på forhånd, har sparet mig for mange ekstra krydser.

Men næsten som om at man har tænkt, at overgangen fra syge-system til fleksjob ikke skal blive alt for brat en omgang, så følger der en mængde gøremål med denne bevilling. Der skal tages højde for fleksregler, efterløn, a-kasse, pensionskasse, skattekort m.m. Sikkert ikke noget særligt for almindelige raske mennesker, men for mit vedkommende nok til at tænke; “får man da aldrig nogensinde ro”?

Det gode er at jeg, efter at have stiftet bekendtskab med en del stive regler, pludselig bliver mødt på en helt ny måde i systemet. For efter at jeg er kommet igennem nåleøjet til fleks, møder jeg nu stor fleksibilitet og skal ikke længere bevise eller forklare mine gener, hvilket er en helt uvant og meget positivt overvældende situation.

Pludselig går det også op for mig, at jeg rent faktisk har et job – et rigtigt job. Det kan godt været, at det er et fleksjob, og at det p.t. kun er på to timer, men det er et job, – ikke en praktik med diverse opfølgninger og afprøvninger. Og så ligger det et splitsekundts gåafstand fra, hvor jeg bor, det er helt fantastisk.

Så jeg har fået mit liv tilbage, det er blevet mit eget igen – omend jeg ikke helt har fattet det endnu.

Så betyder bevilling af fleksjob, at alt nu er godt og varigt stabilt? Nej. Jeg vil formentlig til evig tid skulle undre mig over, hvor få skridt der er mellem, at det går godt og at det går skidt. Det er stadig lige svært at få weekenderne til at fungere. Men fleksibiliten fra både system og arbejdsgiver er i høj grad med til, at bedre min balanceevne og sikre at jeg ikke dratter for langt ned – det er min sikkerhedsline.

Betyder bevilling af fleksjob og et fleksibelt timetal på mellem 2 – 6 i ugen så, at jeg ikke har et håb om bedring/at jeg går i tomgang? NEJ. Nej, nej og nej. Der findes nogle, som mener, at det er nytteløst, måske endda ødelæggende at håbe mere. Der er nogle, som mener, at jeg skal acceptere som i betydningen resignere. Men sådan er kernen i mit inderste ikke. Jeg vil ALTID forsøge at få det bedre, det kan jeg ikke lade være med og det vil jeg ikke lade være med.

Enhver finder sin egen vej, og jeg kan ikke udpege min som den rigtige for andre eller omvendt. Men personligt er jeg nødt til at have noget at sigte efter, hvor lidt det så end er. Jeg går til grunde inden i, hvis jeg mentalt skal sætte mig med hænderne i skødet. Og jo netop fraværet af krævende møder m.m. gør, at jeg igen – endelig – med tiden vil få frigivet energi til at kunne forsøge at søge fremad, fremfor at skulle bruge mine kræfter på at koncentrere mig om at holde mig på benene igennem systemet. At bevare håbet om fremgang samt lysten til at søge den, betyder ikke, at jeg bekæmpe mit nuværende ståsted. Det er muligt på en og samme tid at accepterer og søge.

 

Jeg har en helt særlig måleendhed for varigheden af min vej gennem meningit-udfordringerne. Da jeg for 2 år siden atter blev sygemeldt, var jeg netop blevet klippet helt korthåret. Med genindtrædelse af massiv træthed samt et liv, der kom til at dreje sig om langt vigtigere spørgsmål end hår, blev det ikke ydet nogen opmærksomhed, men fik bare lov at vokse og vokse. Så længden af mit hår er blevet min målestok for, hvor lang tid det har taget at finde frem til et nyt ståsted. Nu er det tid til at blive klippet igen.

Efterlad en kommentar/tanke

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *