Sporhund til klassearrangement
Ind imellem er jeg i samme dilemma som kunstneren, der kan blive i tvivl om hvorvidt han skal fremstille det sikre salgsbare eller det han selv føler. Ind imellem overvejer jeg, at lave visse overspring i min blog. Undlade de dele, som måtte kunne virke trættende. Men det er nødvendigt at medtage det hele, det er vigtigt – for mig, for ligesindede, for fortællingen.
I går havde jeg for alvor besøg af meningit-følgevirkningerne igen. Det er ellers længe siden, at de har været SÅ tæt på mig. – Men det kom ikke bag på mig, jeg er efterhånden blevet som en sporhund, der kan opsnuse deres tilstedeværelse på kilometers afstand og vurdere graden af deres intensitet. Så flere timer før de brød ud, fornemmede jeg deres eksistens; som en diffus følelse i kroppen af et uundgåeligt udbrud – med mindre der sættes ind med ro og hvile, ro og hvile, ro og hvile.
Men jeg havde ikke muligheden for ekstra hvil i går – eller rettere jeg prioriterede det ikke. Jeg prioriterede at deltage i et klassearrangement og betale senere.
Et dejligt arrangement, som på ingen måde var anstrengende, men nok. Nok til at de viste sig igen, de vandalere som følger i kølevandet på ikke at have reageret på tiltagende træthed og hovedpine, og som giver sig til kende i form af frysen, lydfølsomhed, lysfølsomhed, kvalme, fornemmelsen af indre sitren, følelsen af feber og af ikke at kunne være i egen krop, fornemmelsen af at falde på trods af at ligge ned.
Men jeg har lært lektien, jeg har lært at reagere hurtigt, så det ikke ender helt i grøften. Den evige løsning hedder hvile, ro – og en mand, som strækker sin hårdt afprøvede tålmodighed endnu et par centimeter. Heldigvis tager det ikke længere dagevis at rette op på. Heldigvis fik jeg forholdsvist hurtigt ændret kurs.
♦
Jeg kan ikke altid forudse hvordan det hænger sammen. Der er ikke altid nogen oplagt logik i det. Men jeg bliver bedre og bedre til at agere i det. Jeg bliver bedre og bedre til at læse kortet. – Tænk om det er et skattekort:-)
Hej søde Jeanette. Ved ikke om du har fået en besked, tror ik den gik igennem, så prøver lige igen. Stor respekt til dig, så fint med denne blog, du er virkelig sej😄 det må være så hårdt for jer alle og jeg sender de varmeste tanker. Håber vi får mulighed for at ses hen over sommeren, hvor vi helt sikkert skal forbi Farup. Hils din skønne familie. Klem Randi
Tak for din dejlige hilsen Randi. De hårde tider kender du jo også til, og man kan meget, når der ikke rigtig synes nogen anden udvej.
Jeg håber så meget, at vi kan ses – det vil jeg glæde mig til. Hils også hos dig. Kh.