Det grimme

 

Jeg vågnede op i morges med en mathed i kroppen, som havde jeg, dagen forinden, udfoldet mig fysisk krævende.

Det havde jeg også.

I går slap min tapperhed op for en stund, i går mistede jeg modet og ligevægten, i går smed jeg mig mentalt på gulvet og sparkede og slog hysterisk, som et lille frustreret barn. Rasede over den kæmpestore energi-sugende igle. Gjorde alt det jeg ved ikke hjælper; slog og kæmpede for ikke at blive slugt at den. Jo mere man kæmper, jo mere taber man; mit klarsyn og overskud blev ædt, og verden indhyllet i den grå tåge, som følger efter mit tab af energi.

Jeg vidste det. Jeg vidste, at min kamp var tabt på forhånd. Jeg vidste, at jeg ville få mere ud af at følge med end at kæmpe. Men i går jeg kunne ikke lade være.

– Og det var jo det der med både det gode og det grimme.

Her kom det grimme.

 

Det gjorde det også for nogle måneder siden, da jeg så to af mine naboer stå og snakke sammen udenfor mit hus. Jeg holder meget af mine naboer. Jeg ønsker dem alt godt. Men netop i det øjeblik jeg så dem, blev jeg oversvømmet af en sjælden følelse af uretfærdighed. Der stod de med smil, med livlige fagter, med friskhed. De så så ivrige og glade ud. Så fulde af energi. Og med jobs og videreuddannelse og livet der kører derudad. Og her sad jeg….

Det har intet med mine naboer at gøre. Det var bare et øjebliks tab af ro.

(Og i øvrigt har jeg i høj grad brug for andres energi, for når jeg ikke selv har nok, er jeg nødt til at låne af andres).

 

Maleri af Jeppe Oldenburg

Efterlad en kommentar/tanke

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

7 Kommentarer

  • SVAR

    Bare ordene job og videruddannelse…. Er pejle mærker mod det der sammen med en masse andre ting er bleven revet ud af hånden på én. Åhh kunne den ro og accept dog bare forplante sig.

    • SVAR

      Ja. En af grundene til at man kæmper ud over forstand er, at man ved, at så snart man slipper tøjlerne, så rasler man ned af den faglige rangstige.
      Og du har ret; det er kun en af de mange ting man fratages.
      Er vi i samme virale meningitbåd?
      Mange hilsner Jeanette

  • SVAR

    Årh søde Jeanette. Du trænger vist til et kram af de store i dag. Du må dog nøjes med et her 🙂 Håber du har fået lidt ekstra energi i morgen.
    KNUS og KRAM

  • SVAR

    Jo, jeg sejler I den der hedder Herpes Simplex. Følger dine tanker og forsøger at samle mine egne… Ud fra ideen om at man (stadig) kun kan blive kloger:-). Mvh Sune

    • SVAR

      Man ønsker ikke for nogen, at de skal opleve det man selv er igennem, – men kommer samtidig ikke udenom, at det er en stor lettelse at finde den forståelse, som hverken familie eller venner har mulighed for at give én.

  • SVAR

    […] Det grimme […]

  • SVAR

    […] givet slip, så havde jeg  faktisk ikke en følelse af at blive sat af (på nær enkelte episoder, Det grimme). Derimod har jeg en følelse af, fortsat at være i bevægelse – blot ad en anden […]