Fra det øjeblik jeg blev syg, overgik jeg til at blive systemets. Man får noget = man skal give noget. Hvilket forekommer ganske rimeligt og også er det, et langt stykke ad vejen. Men som sygdomsramt betaler man, for den hjælp man får, ved at afgive noget; – en del af sin frihed. Hver […]
Dengang min ældste søn netop var fyldt 2 år, og min mellemste søn stadig var yngst og helt spæd, blev vi inviteret ud at ride. Eller det vil sige, min ændste søn gjorde. Lille mand, stor hest og kæmpe ridehjelm. Et skønt syn, men også et lidt vildt syn for en total heste-uerfaren mor, […]
Ind imellem slår folk følge med mig i nogle uger eller nogle måneder. Det kan være en operation eller en dårlig skulder, som kræver rekreationstionstid – eller en periode med orlov, stress eller som arbejdssøgende. Mange mennesker og mange grunde. Og i begyndelsen gav det mig en følelse af ikke at være alene; “Hey, […]
“Et langt liv det må være nok”, svarede hun, – og jeg undrede mig meget. Dengang var jeg omkring 14 år, og halskæder med kinesiske tegn var populære. Jeg havde da også ét, som jeg gik med og som havde betydningen “dobbeltlykke”. En anden pige i kvarteret bar en tilsvarende halskæde blot med tegnet […]
For nogle måneder siden bagte også jeg småkager – som i den tidligere så omdiskuterede sag, hvor en sygdomsramt borger offentliggjorde fotos af hendes hjemmebag og fik store problemer. Mine småkager havde blot en anden form, de foregik som tilskuer til et stand up show. Hvilket jo ikke er nogen forbrydelse, men alligevel var noget, […]
Jeg hedder Jeanette og skriver så ærligt som muligt om tanker, oplevelser og facts fra et liv med følgevirkninger efter meningitis, - samtidig med at jeg holder fokus på det gode.
Det skrevne ord har altid været en elsket ven, og heldigvis er følgevirkningerne ikke gået ud over min evne til eftertanke og og skrivning.
For tiden holder jeg pause i min blogskrivning, men du kan følge mig på Instagram, hvor jeg fortsat skriver lidt om følgevirkningerne, men mest om glæden.