Må man det?

I går morges var jeg ude at løbe. Hvis man ellers kan kalde det det, når distancen kun er 1 km og den kropslige udfoldelse udgør mere gang end løb. Jeg havde oven i købet taget mindstemand med for at helgardere mig mod nederlags-følelse.

Så jeg ved ikke, om man reelt set kan kalde det løb, men det FØLTES som løb. Og det var rart. Men der lå også et underliggende samvittigheds-spørgsmål i mig: Er det her ok? Må man godt det? Må man løbe og se fornøjet ud, når man nu går sygemeldt? Burde jeg i det mindste ikke – som sygedagpengemodtager – ligge derhjemme og se dårlig ud? (Som en form for respekt for de af jer, der knokler?).

Under alle omstændigheder så HAR jeg ligget og set dårlig ud, (- og ligger fortsat dagligt, men i stadig kortere tid). Og jeg tænker faktisk, at en sygemelding ikke handler om at være syg, det er et forkert sted at lægge fokus. DET HANDLER OM AT BLIVE RASK (eller så rask som muligt).

Lægernes ord til mig er: “Det er afgørende for at der skal ske en optimal restitution, at yderligere overbelastning undgås.” Og jeg mærker den sandhed så tydeligt i min krop. Men det betyder ikke, at jeg bare skal sætte mig passivt i sofaen og vente på bedring. Jeg gør mange små ting, som for mig er store og som tilsammen er med til at skubbe i den rigtige retning. I går nåede jeg frem til løb. Og jeg tillod mig at løbe glad.

🌞🌞

Efterlad en kommentar/tanke

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 Kommentarer

  • SVAR

    Små steps kan blive til store og hurtige steps med tiden. Rom var ikke bygget på en dag og bliver stadigt bygget på med mange små aktiviteter. Det er de små aktiviteter der skal bygge din krop op og gøre den stærk. Progress vil styrke glæden. Et smil er et rigtigt godt tegn. Så hvis du smiler hvergang du løber er der fremgang.

    • SVAR

      😊 Du har fuldstændig ret. Og efterhånden er utålmodigheden også blevet tæmmet så meget, at jeg kan efterleve Roms billede.

  • SVAR

    Tillykke Jeanette – jeg så godt herovre fra at du var ude at løbe. Og jeg blev bare SÅ glad på dine vegne. Selvfølgelig må du løbe! Hvor er det fantastisk at du finder energi til det 🙂

    • SVAR

      TAK Mette. 17 km ligger nok et stykke ude i fremtiden!😊 – men det er uden betydning. For det kalder på mig det løb, jeg kan mærke det i mine ben – og det er skønt😊

  • SVAR

    Så godt, så godt 🙂 Bliver glad af din livsholdning.