2 liter mælk og en pose gulerødder

“Hvordan går det”, bliver jeg ofte spurgt. Og i 10 måneder har jeg svaret: “Det går bedre. Små skridt fremad”.

Og selvom jeg har svaret det samme utallige gange, så er det ikke usandt. Det GÅR fremad, men så stille og roligt at man udefra set næppe vil få øje på bedringen.

Men jeg mærker den. Og i den seneste tid har jeg mærket den ved, at det er blevet muligt for mig, sådan helt uden videre, at kunne køre ind og købe 2 liter mælk og en pose gulerødder. Oh, hvilken fryd! Ikke storindkøb og ikke en hvilken som helst butik, men alligevel. I løbet af de sidste par uger har jeg også bevæget mig ind på en køb/salg-side og har fået solgt noget af det legetøj, mine sønner ikke længere bruger. Det er ikke nogen stor bedrift, men det har indtil nu været et urealistisk foretagende. Og i dag kom mindstemand + kammerat fornøjet ind af døren og spurgte, om vi ikke skulle bage muffins. BAGE MUFFINS?! – Umiddelbart mærkede jeg al energi lande helt nede ved mine fødder alene ved tanken. Men jeg sundede mig lidt. Mærkede virkning af ro i huset (de 2 storebrødre var endnu ikke hjemvendt, ergo var der ro i huset), – og fandt en passende opskrift under kategorien “lette muffinsopskrifter for børn”. Og så gik vi igang. Og havde det hyggeligt. Det føltes godt. Det var et af de små skridt fremad.

Faktisk vil de af jer, der kender mig og mine kundskaber i et køkken – eller mangel på samme – vide, at sidstnævnte rent faktisk var et ret så stort skridt.

“Perfekt afbagning og 10 op” – citat to små bagermestre