Som lovet i mit seneste blogindlæg har Jeppe, – den mand som jeg er gift med, og som har stået last og brast med mig igennem de sidste fem meningitis-år, – skrevet nogle ord. Det afsluttende afsnit har vi været sammen om at udforme. Ordet er Jeppes: År 2015 “Hvordan går det Jeppe?” “Det går […]
Sommeren, som nu er gået igen, placerer sig hvert år som et bredt bælte hen over året, hvor jeg med skoleferiens indtog tager en dyb indånding og lader mig glider ud i det hav, som både er smukt, stormfuldt og dybt. En indånding og altid håbet om at nå uskadt over på den anden […]
I formiddags besøgte jeg min bedstemor. Det har hun ventet på længe. Og jeg kan godt sætte mig ind i, at det er svært at begribe, at jeg ikke har kunnet komme, selvom jeg har så få arbejdstimer. Men hun har ventet tålmodigt. Og på sin helt egen måde forstår hun alligevel; forstår noget, som […]
Her er en mand og ikke en hvilken som helst mand, men min mand – eller ikke min mand, for ethvert menneske er sin egen, men han er den mand, som er gift med mig, – hvilket indebærer ikke så lidt. Han er ikke en tilfældighed, men udvalgt med hjertets omhu. Det tog noget tid og […]
Der er en mængde mennesker, som jeg savner. En del af dem er her ikke længere. Andre er her, men ville jeg gerne tilbringe mere tid sammen med. Jeg savner også nogle gange mig selv – noget af hende, der var mig engang. Blandt andet den del, som elskede at samle en stor børneflok […]
Jeg hedder Jeanette og skriver så ærligt som muligt om tanker, oplevelser og facts fra et liv med følgevirkninger efter meningitis, - samtidig med at jeg holder fokus på det gode.
Det skrevne ord har altid været en elsket ven, og heldigvis er følgevirkningerne ikke gået ud over min evne til eftertanke og og skrivning.
For tiden holder jeg pause i min blogskrivning, men du kan følge mig på Instagram, hvor jeg fortsat skriver lidt om følgevirkningerne, men mest om glæden.