Tanker fra en husbond

Som lovet i mit seneste blogindlæg har Jeppe, – den mand som jeg er gift med, og som har stået last og brast med mig igennem de sidste fem meningitis-år, – skrevet nogle ord. Det afsluttende afsnit har vi været sammen om at udforme. Ordet er Jeppes: År 2015 “Hvordan går det Jeppe?” “Det går… Læs mere Tanker fra en husbond

Mest kaos på mindst tid

  Sommeren, som nu er gået igen, placerer sig hvert år som et bredt bælte hen over året, hvor jeg med skoleferiens indtog tager en dyb indånding og lader mig glider ud i det hav, som både er smukt, stormfuldt og dybt. En indånding og altid håbet om at nå uskadt over på den anden… Læs mere Mest kaos på mindst tid

Hjertets omhu

Her er en mand og ikke en hvilken som helst mand, men min mand – eller ikke min mand, for ethvert menneske er sin egen, men han er den mand, som er gift med mig, – hvilket indebærer ikke så lidt. Han er ikke en tilfældighed, men udvalgt med hjertets omhu. Det tog noget tid og… Læs mere Hjertets omhu

Det er blevet “engang”

  Der er en mængde mennesker, som jeg savner. En del af dem er her ikke længere. Andre er her, men ville jeg gerne tilbringe mere tid sammen med. Jeg savner også nogle gange mig selv – noget af hende, der var mig engang. Blandt andet den del, som elskede at samle en stor børneflok… Læs mere Det er blevet “engang”